Rækkeevne: 7-9 m2/ltr
Væg- og Loftmaling er en miljøvenlig kvalitets maling uden akryl (plastik) og MI til indendørs vægge og lofter.
Malingen giver smukke matte vægge, hvor lyset reflekteres blødt og harmonisk på overfladen. Det skyldes at malingen ikke indeholder akryl, hvorved lyset brydes direkte i pigmenterne.
Vi har 10 dejlige favoritfarver, som tones uden tillæg. Derudover kan malingen tones i utallige andre flotte og inspirerende farver. (kontakt byggeladen) For at sikre at tonefarverne kun indeholder pigment, fremstiller vi selv de tonefarver vi bruger.
Væg- og Loft maling har en cremet konsistens og dækker godt. Den flyder fint sammen, er nem at rulle på og tørrer hurtigt. Et nymalet rum har en svag duft af linolie og kridt, som dog hurtigt aftager.
Malingen kan bruges direkte på puds, nye gips vægge og på tidligere akrylmalede overflader. Væg- og loftmaling kræver ingen særlige forholdsregler inden man maler, andet end en ren, fast og fedtfri overflade.
Væg- & loftmaling fremstilles af enkle og ukomplicerede ingredienser som tillader overfalden at ånde (diffusionsåben). En diffusionsåben maling er vigtig for et godt indeklima, da den medvirker til at regulere luftfugtigheden i huset ved at kunne optage og afgive fugt.
Væg- og Loftmaling indeholder ikke MI og andre konserveringsmidler, og har derfor begrænset holdbarhed i spanden.
Nymalede vægge er let vaskbare efter 14 dage.
Væg- & loftmaling er i familie med den smukke gammeldags limfarve, men er forstærket med linolie, hvilket gør den mere velegnet til moderne brug.