God vedhæftning og grovhed
Mørtlen har en særdeles god vedhæftning og en tilpas grovhed, så det følgende pudslag får en optimal overflade at hæfte på.
Mørtlen har en god elasticitet, som optager mindre sætninger og bevægelser. Samtidig er den diffusionsåben så murværket kan ånde.
Altid grunde
Generelt bør man starte ethvert pudsearbejde med et udkast af grundingsmørtel. Grundingsmørtlen er den fedeste, mest kalkholdige mørtel som danner en overgang mellem murværket og pudsen.
Man kan sige at grundingsmørtlen holder pudsen fast på murværket. De næste pudslag påføres efter devisen: Gradvist svagere og finere.