Hør Isolering
Isolering af hør/hamp gør det muligt at bygge uden dampspærre, så fugt kan passere igennem ydervægge, og dermed sikre boligen et bedre indeklima. Samtidig minimeres risikoen for fugtskader. Den karakteristiske kløe, som kendes fra mineraluldsprodukter findes ikke i moderne isolering som hør/hamp-isolering, der derfor er langt mere behageligt og ikke sundhedsskadeligt at arbejde med.
Fordele og ulemper
Mineraluld, som typisk anvendes i konventionelt byggeri, har fx til fordel at være klassificeret som ubrændbart samt at medføre nem tilskæring af måtter. Dens ulemper er at have et stort energiforbrug ved produktion, ligesom det kan skabe fugtophobning. Derudover kan det medføre hud- og luftvejsirritation. Desuden kræver mineraluld dampspærre og adskillelse fra indeklima, og det skal bortskaffes ved deponi eller indsamling til genbrug
Hamp- og hørisolering har til fordel at have et lavt energiforbrug ved produktion. Den er desuden diffusionsåben, fri for kemikalier, fugthåndterende og overflødiggør dampspærre. Desuden skaber den ikke hudirritation og er komposterbar. Dens ulemper er at være klassificeret som svært brændbart materiale, ligesom indkøbsprisen er umiddelbart dyrere. Det er desuden sværere at tilskære måtterne.
Diffusionsåbne Isolering med sundt indeklima
Og hvorfor ikke begrænse fugt og en ophobning af fugt og skimmelskader?
Samtidig er isoleringen fremstillet fuldstændig uden kemikalier og med brug af 5% bikomponent støttefibre af komposterbar polypropylen. Derfor kan hør- og hampeisolering komposteres ved bortskaffelse modsat mineralulden, der ofte ender på lossepladsens deponi. Samtidig skaber det ikke hud- og luftvejsirritation ved forarbejdning ligesom mineralulden gør – det vil glæde håndværkere og selvbyggere.
Fremstillingsprocessen for både hør og hamp er baseret på fibre fra plantestilke, der ofte er spildprodukter i produktionen af hør- og hampefrø, og ellers kan indgå i en dobbeltproduktion. Begge dele betyder, at spildmængden i produktionen er meget lille, ligesom fremstillingsprocessen energimæssigt er langt mindre omkostningsfuld end mineralulden.
Alt dette gør hør- og hampeisoleringen til et aktiv i sikringen af et sundt og behageligt indeklima og et stærkt energiregnskab. Økonomisk er der for entreprenører en stor besparelse i at anvende diffusionsåben isolering og derigennem at kunne undvære dampspærre, der er både tidskrævende og besværlig at opsætte.