Indfarvet Trætjære anvendes på udendørs træ for at give træet en lysægte farve, samtidigt med at man tilfører træet linolie og trætjære.
Indfarvet Trætjære kan anvendes til træfacader, bindingsværk, træskibe, spåntage og andet udendørs træ.
Linolien mætter træet i dybden og binder farvepigmentet til overfladen. Trætjæren er et tyktflydende destillat af træolier og harpiks der tilfører træet træbevarende stoffer og danner en diffusionsåben hinde, som sammen med pigmentet beskytter mod sol og vand. Indfarvet Trætjære giver træet en smuk lysægte farve uden at træstrukturen forsvinder.
Trætjærebehandling af træ har været kendt og brugt helt tilbage til oldtiden, og især vikingerne anvendte trætjæren på bl.a. bygninger og træskibe.
Indfarvet trætjære fås i 5 fulddækkende farvevarianter: Oxydsort, Kønrøg, Svenskrød, Brun Umbra, Mørk Vogngrøn. Derudover fås Indfarvet trætjære i to halvdækkende farver: Transparent Sort og Transparent Brun.
Titel | Type | Størrelse | Download |
---|---|---|---|
Traetjaere---info-2.pdf | 26.60KB | Download |