Hvorfor bruge økologisk gær?

Oprettet d. under Mad og sundhed

Hvorfor bruge økologisk gær?

Jeg er på ingen måde øko-fanatiker. Men efter jeg læste om forskellen på almindeligt og økologisk gær, så har jeg kun efterfølgende købt det økologiske. Måske du får det på samme måde, når du læser følgende:

ikke-økologisk gær produceres primært på sukkermelasse fra konventionelle landbrug, som anvender kunstgødning og sprøjtegifte. I den industrielle del af gærproduktionen tilsættes bl.a amoniak, ammoniumsalte, svovlsyre, syntetiske vitaminer og et syntetisk antiskumme-middel. Vandet fra gærproduktionen  udskiftes to gange i processen og er så forurenet, at den klassiferes som svært nedbrydeligt.

For at producere økologisk gær bruges kun økologisk korn. Antiskumme-midlet er økologisk solsikkeolie. Og ikke mindst, så kan spildevandet fra den økologiske gærproduktion bruges som råstof bl.a til fremstilling af økosurdej til bagerier.

Jeg har erfaret, at økologisk gær er lidt længere tid om at hæve. Men til gengæld giver den længere hævetid også en bedre smag. Så ikke nok med, at brødet bliver bedre, så kan jeg rigtig godt lide tanken om, at jeg ikke er med til at skabe svært nedbrydeligt spildevand fra fremstillingen af gæret, og at det hele er naturligt og ikke syntetisk.

Er du også overbevist nu?

Kilde: sosterliv.dk


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar