Kork til hjemmet

 

Kork er et af naturens egne vidundere. Et fantastisk, alsidigt og 100% naturligt og genanvendeligt materiale med uanede anvendelsesmuligheder. Kork anvendes til alt fra champagnepropper til belægninger på rumfærger.

Inden for byggeriet har kork nogle unikke fordele, der gør den velegnet til belægning af gulve vægge, facader, isolering. Bl.a. er kork et af de mest bæredygtige byggematerialer og vedvarende ressourcer og såvel produktionen som genanvendelsen af korken sker på de mest miljøvenlige betingelser. Dermed er kork også en favorit i fremtidens bæredygtige og grønne byggerier.

Er der nok Kork?

Kork er barken fra Quercus Suber/korkegen, som vokser overvejende i Middelhavslandene og helt overvejende i Portugal, som er verdens største producent med et dyrket areal på 735,000 hektar og leverandør af 50% af det globale forbrug. Og der er nok. En ret udbredt misopfattelse er, at kork er en knap vare.Produkter baseret på fossile stoffer – som olie og kul – er knappe varer. Kork er reproducerbar i samme omfang som andre regulære interval afgrøder. Der går bare lidt længere tid mellem høstsæsonerne, ca. 9 år.

Fra plantning af træet til afbarkning, til afbarkning, til afbarkning... indtil 20 gange i sit liv... til processing og bearbejdning. I hele processen anvendes alene vand og varme. Og varmen produceres af korkens egen overskudsflis.

 Genbrug i det uendelige

Blandt mange myter er den sande historie om isoleringskorken, der efter 40 års anvendelse i et kølerum, blev testet for en hel række af sine tekniske egenskaber – densitet, termisk konduktivitet, kompressionsmodstand, vandabsorption, lyddæmpning, brandhæmning o.a. – og fundet upåvirket af årene! Det kunne genanvendes direkte. Så med tanke på at efterleve en cradle-to-cradle filosofi finder man næppe et materiale, som – uden nogen form for ekstra behandling – indgår i en nærmest uendelig recycling og tilmed efterlader et negativt (hvilket i praksis vil sige positivt!) – CO2 aftryk. I sit livsforløb giver det mere til miljøet end det tager.

 

Korks egenskaber

 

Korkegen (Querus Suber) er den eneste trætype i verden som laver et så tykt korklag med en ensartet struktur, og som af sig selv vokser ud når der dækkende lag uddør. Bark fra dette tr – som normalt blot omtales ”kork” – er dødt korkvæv, som konstant dannes i disse træers livscyklus, idet omfanget af stammen og grenene hele tiden udvider sig. Dette væv, studeret under mikroskop, er bygget af lukkede, døde mikrokamre, der ligner polyeder med 14 vægge, og med områder mellem kamrene som er helt opfyldt af gasblandinger, som er næsten identisk med luften i det miljø som omgiver træet. 1 1 cm3 af dette væv befinder der sig over 40 millioner sådanne michrokamre med 14 vægge. Dette kemiske sammensætning består af: suberin (45%), lignin (27%), celluloseogpolysakkarid (12%), tannin (6%), voks (5%) og andresubstanser (5%)

 

Lethed. Den luft der er lukket inde i mikrokamrene udgør 90 % af deres rumfang, og omkring 50 % af vægtfylden, hvilket betyder at den egenlige vægt udgør omkring 190 til 250 g/m3. Det er således et materiale der er fem gange lettere end vand, og eftersom det ikke optager kan det praktisk talt ikke synke.

Uigennemtrængelighed for væsker og gasser. Disse træk har korken fået takket være den store mængde suberin. Vægtprocenten af suberin udgør mellem 39 og 45% af korkens masse. Denne substans har fugtisolerende egenskaber i sin struktur, og samtidsig øger den også termoisoleringen.

 

Manglende reaktion og kemisk modstandsdygtighed. Kork reagerer ikke på kemiske stoffer. Dens struktur sørger ikke blot for, at væske og gasser ikke kan trænge igennem, men den går heller ikke i nogen form for kemisk kontakt med dem, og den nedbrydes ikke. Kork er også neutralt i forhold til smag og lugt, og optager ikke fremmed lugt.

Modstandsdygtighed mod biologisk korrosion. Denne korrosion fremkommer ved fugt og betingelser som understøtter opståen af råd. Den forøgede modstandsdygtighed mod biologisk nedbrydning skyldes bl.a. tilstedeværelsen af tannin og manglen på proteiner, som har tendens til at nedbrydes. Den bevarer også modstandsdygtigheden mod svamp og mug. Dens overflade og struktur giver ingen næring til svampe eller mug, og giver dem såleds ikke betingelser til at kunne klare sig hér.

Termoisolerende egenskaber. Varmelederfaktoren for dette materiale udgør 0,037 – 0,040 W(mk). Ved siden af den fremragende varmelederfaktor er det værd at gøre opmærksom på den betydelige egenvarme værdi som er indeholdt i korken. Denne værdi kommer som følge af korkens ringe varmetab, thermisk foringelse. I modsætning til andre materialer bevarer korken sine isolerende egenskaber inden for et betydeligt temperaturspektrum. Her overgår den fx flamingoplader (EPS), som begynder at dampe under indflydelse af høje temperaturer. På grund af den ringe varmeledning er kork altid rart at røre ved, det hverken tager eller giver varme til vores krop. Materialet stabiliserer ligeledes lufttemperaturen og fugtigheden.

 

 

Akustiske og antivibrerende egenskaber. Kork er i stand til at absorbere fra 30 til 70 % af de lyde der befinder sig i frekvenserne fra 400 til 4000Hz. Korkens struktur og dens elasticitet gør det samtidgt muligt at undertrykke lyd fra luften og slaglyde, og dem eliminerer områder med lydbroer. Takket være sin specifikke struktur absorberer kork lydbølger og vibrationer (den overfører ikke vibrationerne, men standser dem).

 

Brænder vanskeligt. Kork har den oficielle brandklassifikation, ”Euroklasse E” Denne klassifikation er misvisende i forhold til den fysiske reaktion, især set i sammenligning med f.eks. EPS, som har samme officelle klasse. Kork brænder ikke og bidrager ikke aktivt flammen. Korken gløder og forkuller. EPS brænder eksplosivt. Derfor er en ens klassifikation misvisende. På grund af sin ringe ledeevne brænder korkplader normalt vanskeligt. I flere byggekulturer omtales korken som et brandhæmmende materiale, en funktion den jo også har i sin naturlig, opringelige funktion til beskyttelse af veddet.

Elasticitet og kompressionsevne. Korkens cellemembraner er særdels spændstige, hvilket medfører at de bliver ved med at være komprimerbare og elastiske; efter at presset fjernes vender de tilbage til den oprindelige form. Når korken udsættes for meget kraftige kræfter vil gassen i kamrene blive kompromeret, og strukturens størrelse formindskes. Når presset ophører vender korket tilbage til sin tidligere tilstand.

 

Antistatisk. Korkens overflade fastholder ikke elektriske udladninger, kork bliver med andre ord ikke elektrisk, derfor opstår der ikke her noget fænomen med tiltrækning og absorbering af støv. Korkoverfladerne er derfor udsædvanligt rengøringsvenlige. Såfremt astmatikere og allergikere anvender kork i de lokaler hvor de opholder sig, medfører det en begrænsning af kontakten med allergifremkaldende stoffer.

 

Kork er et råmateriale, der stammer fra træer som regenererer sig selv , og dets anvendelse belaster således ikke miljøet. Tværimod afsætter kork et negativt CO2 aftryk. I hele produktionsprocessen og dets levetid opfanger det mere CO2 end det udleder. Kork giver mere til naturen end det tager, selv når lange transporter indkalkuleres.