FSC® - Malerpensler

Byggeladen vil ikke blot tilbyde maling uden konserveringsmiddler. Vi vil også male med malingen på den mest miljøvenlige måde. Vi gik på udkig efter FSC® certificeret malerpensler. Det tog noget tid, men da vi fandt de rigtig pensler var de ikke blot mærket FSC®. De var også dansk produceret kvalitetspensler, som os bekendt ikke fås bedre andre steder i verden.

 

Penslerne er håndfremstillet efter gamle danske håndværkstraditioner. Skafterne er af ubehandlet FSC® bøgetræ og ergonomisk udformet, så de ligger godt i hånden. Det er dansk håndværk, når det er bedst.

 

 

preload spinner

Hos Guldberg benyttes hovedsagligt naturbørster vel vidende, at dette er imod den almindelige udvikling.
Der benyttes kun lyse svinebørster, som er mere fleksible end de mørke.

svinebørsterne kommer fra Shanghai, da klimaet i dette område gør, at børsterne får den
bedste kvalitet. De er sorteret, renset og dobbeltkogt, hvilket giver hårene spændstighed og stabilitet.

 

Gulberg Pensler er nænsomt forarbejdet og afgiver malingen på en sådan måde, at der opnås en jævn og flot overflade.

Guldberg pensler ligger i den dyre ende, men med sådan en pensel, kan man også have en pensel i rigtig mange år, hvis man passer godt på den. Og det giver altså bare et flottere resultat da malingen flyder pænere sammen.